blog ~mpagh
Mikkel Pagh's weblog


Monday, December 08, 2003
Debillos
Jeg var lettere målløs, da jeg første gang hørte om Sonofons Debillos-abonnement. Ikke på grund af abonnementet, men på grund af navnet. Siden da er jeg blevet fyldt med en blanding af fascination og foragt, når jeg stødte på navnet hvilket er ret usædvanligt, når det er et produktnavn det drejer sig om. Så hvad drejer det sig om? Min første tanke da jeg hørte om det, var at det var et ordspil på debil, altså snotdum. Spørgsmålet er så, hvem det er der er debile, og ikke mindst hvorfor? Meget kan tyde på, at det er folkene i HIFI-Centrum i Snave, men det kan vel lige så godt være Sonofon eller måske endda kunderne. Vil man købe et abonnement af et debilt selskab, eller er man debil, hvis man køber et debillos-abonnement? Hmm...
Det virker også som om der er et "Det' billigt"-ordspil indbygget, hvilket vel er smart nok. Jeg gad bare godt vide, om det er den primære association hos folk, når de hører navnet. Jeg tror det det provokerende ved det er, at det er lidt sjovt, men det er sjovt i en verden, hvor sjov normalt ikke er tilladt - prøv at forestille jer en vandkæmmet sælger i skjorte og slips, der står og taler seriøst om det fornuftige i et debillos-abonnement? Arj, vel? :-)