blog ~mpagh Mikkel Pagh's weblog |
|
Sunday, December 07, 2003
Opskrift: Maria Wolf-brød
Jeg er lige kommet i tanker om et stofområde, jeg fuldstændig har forsømt her på bloggen: Madopskrifter! Jeg vil lægge hårdt ud med en af mine yndlings, nemlig min kammerat Mikkel R.s kone Marias opskrift på lækkert italiensk-agtigt fransk(?)brød. Det er desuden nemt at lave, og skal ikke æltes. Hvad du skal bruge: 15-25g. gær 8 dl. lunkent vand 900 g. mel 1-2 tsk. sukker 2-3 tsk. salt En slat olivenolie Hvordan gør man så? - Find den største skål du har. - Hæld vandet i og opløs gæren i det. - Rør de øvrige ingredienser (brug af fingre ikke nødvendig). (Du har nu en ret slimet dej, der ikke bør fylde meget mere end halvdelen af skålen. Dejen hæver nemlig ret meget.) - Lad den hæve i køleskabet natten over (ca. 12 timer) eller ved stuetemperatur i 4-5 timer, hvis du har travlt. - Vælt dejen forsigtigt ud på en bageplade med bagepapir på, så du ikke slår luftboblerne ud af den. - Bag brødet ved 250º i cirka 35 minutter. Brødet bliver ret mørkt i skorpen, men det er meningen. Mmmmm!! |