blog ~mpagh
Mikkel Pagh's weblog


Friday, July 04, 2003
Plante-drab?

I dag har jeg gjort noget så pige-agtigt som at købe en altankasse og noget jord til at putte i den. Nu er det godt nok heller ikke fordi jeg vil have Flittiglise i den, men derimod noget nyttigt.
Jeg nappede Annas halvdøde grønthandler-basilikum, pillede jorden af den og stak de små planter ned i noget frisk pottemuld i altankassen.
Det blev dog også til et par lettere hasarderede valg undervejs: Fx blev det meste af hver plantes rodnet revet af for at befri den fra det indfiltrede net af rødder fra de andre planter. Til sidst var der stort set kun en stængel tilbage, hvilket jeg er lidt bange for måske kan gøre vandforsyningen lidt svær.
Et andet potentielt problem er, at jeg har plantet 15-20 små rødder, uden at vide om det simpelthen bliver for trangt for dem senere...
Well, en masse ubesvarede spørgsmål. Tiden vil vise hvad der sker. Jeg holder jer opdateret!